Min psykoterapeutiske tilgang er kropsbaseret. Det betyder, at jeg ikke kun arbejder med det kognitive aspekt af psyken, men også nervesystemet og energisystemet. Hovedet kan ikke skabe forløsning alene; kroppen, som indeholder vores ubevidste lag - vores understrømme - må inddrages i processen.
Min faglige rygsæk bugner af metoder og teknikker, som tilpasses den enkeltes proces.
Det kan være samtaleterapi, kropsterapi, kognitiv terapi, energiarbejde, opstillinger, meditation, indre barn- eller skyggearbejde. Mulighederne er mange, og vejen for den
enkelte viser sig undervejs.
Livet er i evig bevægelse - og sommetider rusker det os på måder, hvor vi mister fodfæste og overvældes af tanker og følelser, som kan være svære at rumme alene.
Jeg hjælper mennesker med at komme til stede med sig selv i en accept af, hvad vi rummer af lys og mørke, og hvad menneskelivets oplevelser byder på.
I det øjeblik, du beslutter dig for at starte i terapi, åbner du en dør, som dit eget nærvær kan træde ind ad. Du har truffet et valg om udvikling og forandring, og med en støttende hånd i ryggen er du parat til at træde ind på en vej, som fører til mening, livsglæde og ro.
Herudover tilbydes mindfulness undervisning / workshops efter aftale.