Jeg er 4. års-studerende på uddannelsen til Spirituel Integrativ Krops- og Psykoterapeut på Tobiasskolen. Derudover er jeg uddannet i mindfulness og selvudvikling og har fem års undervisningserfaring i dette.
Min passion er at hjælpe mennesker fra forvirring, pres og meningsløshed til klarhed, livskraft og indre forankring. Min egen livsrejse har budt på mange kapitler; jeg har selv gået - og går - den vej, jeg nu støtter andre mennesker i. Trangen til at mindske lidelse og fremme autenticitet og forbundethed driver mig frem i mit virke.
Privat bor jeg naturskønt nord for Aarhus med min kæreste, Lasse, og ved siden af Understrøm arbejder jeg som receptionist i et arkitektfirma.
2025: Kursus i IFS terapi (Internal Family Systems Therapy)
2021-2025: 4-årig uddannelse til Spirituel Integrativ Krops- og Psykoterapeut, Tobiasskolen (FaDP-godkendt)
2019: HeartCore, 1-årigt kursusforløb i krops- og gestaltterapi v/ psykoterapeut Anne-Marie Trolesen
2018-2022: Underviser i mindfulness og selvudvikling, gruppeforløb, Center for Bevidsthed
2018-2020: Afspændingspædagogik og psykomotorisk terapi, VIA
2015-2018: Mindfulness Educator uddannelse, Mindfulness Akademiet